Om Nye Veje

Det er Region Nordjyllands opgave at sikre, at alle nordjyder har god lægedækning og tilgængelige sundhedstilbud. I nogle dele af regionen kan det være vanskeligt.

Derfor er regionen i gang med at afprøve nye måder at organisere sundhedsvæsenet på. I et fællesskab ønsker Region Nordjylland og Morsø Kommune at afprøve nye modeller for samarbejde og organisering. Det gælder både inden for egen organisation, men også i samarbejdet med hinanden og andre relevante parter.

Nye Veje skal udfordre tænkningen og visionerne om fremtidens primære sundhedsvæsen. Formålet er, at borgerne skal opleve effektive og sammenhængende borgerforløb. Samtidig skal den nye platform fungere som væksthus for idéer og nye indsatser.

Vi har derfor fokus på:

  • At skabe sammenhængende borgerforløb
  • At forebygge af sygdom
  • At forbedre lægedækningen og rekruttering af læger
  • At afprøve nye måder at drive almen praksis på
  • At få erfaringer med øget brug af digitale løsninger.

Det regionale partnerskab med Morsø Kommune bygger på en fælles vision om:

·At patienterne bliver et fælles ansvar for hospital, kommune og almen praksis og at sundhedsydelser ikke blot leveres koordineret, men i et forpligtende fællesskab, hvor vi afprøver nye modeller for samarbejde og organisering på tværs af sektorer.

·At skabe en ny platform for fremdrift mellem almen praksis og regionens hospitaler med det sigte at afprøve nye modeller for samarbejde og organisering, når lægedækningen skal sikres.

Logo Region Nordjylland  Logo - Morsø


Kontakt

Jeanette Blicher Alting | Specialkonsulent

Mobil: 51 70 90 63 | j.alting@rn.dk


Den 9. juni 2021 afholdt Nye Veje midtvejskonference på baggrund af rapport fra VIVE. Se mere om konferencen her.

Podcast

Væksthus for Ledelse lavet en podcast om Nye Veje, hvor Rikke Würtz (Styregruppen), Eva Sejersdal Knudsen (Programgruppen) og Kirsten Olesen (Leder Regionsklinikken) fortæller om Nye Veje, og hvor mange forskellige niveauer der arbejdes på ift. at skabe forandring. De fortæller, hvordan det har lykkes at integrere disse niveauer og samarbejde på tværs på en måde, hvor det rent faktisk har haft betydning for den service, vi levere til borgerne.

Find den på linket her, eller søg på ”Ledelse mod Strømmen – Nye Veje i Nordjylland” på jeres podcast app.


Ansøgning

I 2017 fik Region Nordjylland om tilladelse til at organisere sundhedsvæsenet på nye måder på Mors. Nye Veje er et udviklingsprogram i konstant bevægelse, og alt bliver ikke helt, som vi troede tilbage i 2017. Det skal du huske, når du læser ansøgningen og tilsagnet fra Sundheds- og Ældreministeriet

Ansøgning

Svar på ansøgning

Se Midtvejsevaluering fra VIVE