Nye veje ønsker at sikre et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen for alle borgere. Men nogle borgere har brug for en ekstra hånd, og derfor har udviklingsspor 1.6 til opgave at identificere de mest sårbare borgere, for derigennem at kunne tilbyde dem en særlig koordineret indsats på tværs af sektorerne.
Koordineringen skal være med til at sikre den bedst mulige hjælp til borgeren, og bedst mulig udnyttelse af sundhedsvæsnets ressourcer.
De mest sårbare borgere er ofte i kontakt med sundhedsvæsenet ad mange forskellig kanaler. Derfor ligger der en opgave i,at hjælpe borgeren i et samarbejde på tværs, hvor kommune, hospital og almen praksis bindes sammen, så vi i fællesskab hjælper med at øge borgerens livskvalitet og evne til at mestre eget liv.
Formål: I første projektrul har indsatsen haft til formål at indhente nationale erfaringer og definere målgruppen og de behov, som kendetegner denne gruppe.
Status: Arbejdet med foranalysen ventes at fortsætte i 2. rul.