NyeVeje
  • Om Nye Veje
  • Udviklingsspor
  • Organisering
  • Kontakt
  • Om Nye Veje
  • Udviklingsspor
    • 1. rul
    • 2. rul
    • 3. rul
    • 4. rul
  • Organisering
  • Kontakt
  • Tilgaengelighedserklaering
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Facebook
  • E-mail

Du er her

  1. Forside
  2. Udviklingsspor
  3. 2. rul
PRINT DEL
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Facebook
  • E-mail

Udviklingsspor

  • 1. rul
  • 2. rul
  • 3. rul
  • 4. rul

2. rul

Rul 2 løber fra oktober 2018 til april 2019.

I 2. rul af Nye veje arbejder vi med 7 udviklingsspor. Nogle er nye, andre er en videreudvikling af spor fra 1. rul.

Det har været vigtigt at få en bredde i indsatserne samt et jævnt ressourcetræk i organisationerne. Således arbejder vi i rul 2 med sammenhængende borgerforløb, lægedækning og rekruttering, almen praksis drift, forebyggelse samt digitalisering.

Se afrapporteringsrapport fra 2. rul her

 

Fold alle ud Fold alle sammen

  • 2.1: Fælles akutteam mellem hospital, kommune og almen praksis

    Foranalyse

    Formålet for dette projekt er at muliggøre, at borgerne i højere grad kan modtage behandling og pleje i eget hjem. Dette for at borgeren kan blive i eget hjem længst muligt og for at reducere forebyggelige (gen)indlæggelser. 

    For at øge kommunens og hospitalets fokus på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, er der behov for at styrke den tværsektorielle indsats gennem samarbejdsaftaler og kompetenceudvikling. Samarbejdet mellem hospital, almen praksis og kommune er essentielt for at sikre en faglighed, der gør, at et fælles sygeplejeteam på tværs kan fungere optimalt.

    Arbejdet skal øge kendskabet til de forskellige tilbud på tværs af sektorerne f.eks. via jobrotation og fælles skolebænk, samt afklare hvordan et setup for et fælles akutteam mellem hospital, kommune og almen praksis kan konstrueres.


  • 2.2: Særlig indsats for sårbare borgere

    Prøvehandling

    Formålet er at tilbyde særligt sårbare borgere i Morsø Kommune en koordineret indsats og skabe bedre og mere sammenhængende forløb for borgerne, færre kontakter til sundhedsvæsenet og bedre selvoplevet sundhed. Der skal skabes konkrete erfaringer med bl.a. opsporing og konkrete indsatser, hvor den sårbare borger får tilknyttet en forløbspartner.

    Forløbspartneren skal so sørge for sammenhæng mellem de beslutninger, der træffes og den hjælp, som borgeren tilbydes. Dermed skal forløbspartneren fungere som ”advokat” for særligt de sårbare, medicinske patienter, og sikre smidige overgange i patientforløbene mellem hospital, kommuner og almen praksis. Det kræver, at forløbspartneren har et kendskab til de konkrete tilbud, som kommune, hospital og praksissektor tilbyder.

    Derudover skal der arbejdes med, hvordan de mest sårbare borgere opspores f.eks. i akutmodtagelsen.


  • 2.3: Familiens trivsel - barnets trivsel

    Prøvehandling

    Formålet er at tilbyde udsatte familier i Morsø Kommune et familieorienteret behandlingstilbud i nærområdet på tværs af region og kommune. Dette skal bl.a. medvirke til, at den udsatte familie bedre kan finde vej i systemet og få hverdagen til at hænge sammen.

    Tilbuddet vil i projektperioden blive afprøvet på en række udvalgte familier, der har behov for en særlig indsats med et særligt fokus på snitfladen til det psykiatriske område. Et mål er at familierne i højere grad kan mestre deres hverdag med de udfordringer, der følger med en psykisk lidelse. Herudover skal der arbejdes med at nedbringe antallet af udeblivelser og afslutninger på grund af udeblivelser i psykiatrien.

  • 2.4: Min læge på video

    Prøvehandling

    Formålet er at kunne tilbyde de 6.000 borgere, der er tilknyttet Regionsklinikken i Øster Jølby, videokonsultationer i borgerens eget hjem fx via tablet eller smartphone.

    Ønsket er desuden at udvide videokonsultationens anvendelse i forhold til hvilken type af konsultationer, vi tilbyder på video. Det kunne for eksempel være tværfaglige og -sektorielle konferencer, videokonference med borgerens pårørende, videosamarbejde med ambulatoriet osv.

    Se vejledningsvideo

  • 2.5: Nye fagligheder i praksis

    Prøvehandling

    Formålet er at bringe en række fagligheder tættere på borgerne, som kan tilbyde udredning og behandling i nærområdet.

    Ordningen med en fysioterapeut fra 1. projektrul i Regionsklinik Øster Jølby fortsættes og udvides til også at omfatte reumatologi, ligesom det afdækkes, om der er grundlag for at tilknytte diætister til ordningen. Derudover følges der op på effekten i forhold borgernes patientforløb, og om indsatsen har betydning for f.eks. hvor mange der henvises ”fejlagtigt” til reumatologisk afdeling på hospitalet.

  • 2.6: Indsats mod rygning

    Foranalyse

    Formålet med denne indsats er at reducere andelen af rygere i Morsø Kommune. Sundhedsprofilen 2017 viser, at der i Morsø Kommune er en højere andel af rygere, når der sammenlignes med de øvrige kommuner i regionen. 

    Der skal udarbejdes nye tilbud/indsatser med henblik på, at borgerne ikke begynder at ryge og tilbud/indsatser til dem, der ryger i dag, så de får hjælp til at stoppe. Der skal derudover være fokus på at udbrede allerede eksisterende tilbud/indsatser, der har vist at have en effekt.

    Arbejdsgruppen drøftelser pt form og indhold i udviklingssporet. Det skal afklares, inden konkrete handlinger sættes i gang.

  • 2.7: Omlægning af ambulante besøg til en digital løsning

    Implementering og skalering

    Formålet er at tilbyde borgerne en ambulant hospitalsbehandling i nærmiljøet via en videoløsning for bl.a. at reducere den tid, borgerne bruger på transport til og fra hospitalet, samtidig med der skabes nærhed i sundhedsvæsnet. Der vil med denne indsats blive arbejdet med få koblet flere specialer og dermed flere borgere på løsningen. Sporet er en fortsættelse fra 1. rul.

OPDATERET
19. oktober 2021

Du er her

  1. Forside
  2. Udviklingsspor
  3. 2. rul

Tilgængelighedserklæring

    Region Nordjylland, Patientforløb og Økonomi | Niels Bohrs Vej 30 | 9220 Aalborg Ø | Tlf. 29 43 11 24 | Træffetid: Mandag til torsdag 8-15.30, fredag 8-15 |