Borger-patientpanel

En meget vigtig samarbejdspartner i arbejdet med at afprøve nye samarbejder er borgerne.

Borgerpanel

Derfor er der i regi af Nye veje programmet lavet et Borger-patientpanel, hvor borgere og professionelle er i dialog med hinanden for sammen at finde og skabe nye veje til at løse samfundsmæssige opgaver og udfordringer. I fællesskab får vi ideer til, hvad der kan gøres anderledes, for at lave et endnu bedre sundhedsvæsen.

Ideerne er mange og lysten til dialog er stor, når vi i fællesskab identificerer et problem, finder ud af hvad det egentlig handler om, og udtænker de nye løsninger det kan være spændende at afprøve.

Borger-patientpanelet er en gruppe af engagerede mennesker med vidt forskellig baggrund. Det vil blive brugt som en vigtig sparringspartner i Nye veje på overordnet niveau. Men det er også meningen, at borgere kan trækkes med ind i arbejdet med konkrete udviklingsspor.

Fordi jeg gerne vil bidrage

Martin Thorup SmedDeltagerne i Borger-patientpanelet er eksperter i at være lige præcis borgere og måske også patienter eller pårørende i sundhedsvæsenet. Derfor har de nogle vigtige erfaringer, som er gode at have med i arbejdet.

En af deltagerne er Martin Mikkelsen. Han kan godt lide tanken om, at borgerne giver deres besyv med, og synes, det er godt, at der er en fælles dialog mellem borgere og professionelle, da begge parter har noget værdifuld at bidrage med.

Martin Mikkelsen har meldt sig til panelet, for at bidrage med sine erfaringer fra bl.a. udviklingssporet om videokonsultation.
- Der er jo ingen, der har glæde af transporttiden, og videokonferencer kan bruges i mange tilfælde, der ikke kræver en fysisk undersøgelse. Det er bare vigtigt, at man tager højde for, at borgeren er tryg ved teknikken. Ellers må der være en, der kan give en hjælpende hånd - en pårørende eller sundhedsperson. Så det er da bare at komme i gang, siger Martin Mikkelsen.

 

 

Borgermøder

Se referat fra møder i borgerpanelet samt referat fra borgerdebat på kulturmødet.

Kontakt

Anne Mølholm

Tlf.: 22 49 18 99