NyeVeje
  • Om Nye Veje
  • Udviklingsspor
  • Organisering
  • Kontakt
  • Om Nye Veje
  • Udviklingsspor
    • 1. rul
    • 2. rul
    • 3. rul
    • 4. rul
  • Organisering
  • Kontakt
  • Tilgaengelighedserklaering
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Facebook
  • E-mail

Du er her

  1. Forside
  2. Udviklingsspor
  3. 1. rul
PRINT DEL
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Facebook
  • E-mail

Udviklingsspor

  • 1. rul
  • 2. rul
  • 3. rul
  • 4. rul

1. rul

I Nye vejes rul 1 har der været arbejdet med 9 forskellige udviklingsspor, som alle har til formål, at udvikle et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for borgerne.

Se afrapporteringsrapport fra 1. rul her

 

Fold alle ud Fold alle sammen

  • 1.1 Forebyggende oplysningstiltag

    Forebyggende oplysningstiltage vil sige, at vi udarbejder materialer, afholder workshops eller andet for at informere borgere om forskellige sygdomme eller andre sundhedsudfordringer. På den måde er borgerne oplyste, den dag de står med problemet.

    Nye veje ønsker at undersøge, om den form for forebyggende oplysningstiltag har en betydning for borgernes brug af sundhedsvæsnet.

    Formålet med udviklingsspor 1.1 er derfor at gøre sig nogle erfaringer med effekten af netop dette. Repræsentanter fra bl.a. kommune, regionsklinik, hospital har sammen drøftet, hvilke temaer de vil sætte fokus på og hvordan.

    Feberramte børn

    Projektgruppen har valgt at stille skarpt på temaet Feberramte børn ud fra en hypotese om, at mange forældre søger råd og vejledning ved lægevagten i løbet af aftenen, natten eller weekenden i forhold til deres feberramte børn. En kontakt der måske slet ikke er nødvendig, hvis forældrene havde mere viden om, hvordan de skal håndtere og passe deres feberramte børn. Projektgruppen arrangere derfor informationsmøder for forældre med børn under 15 år, og har lavet en drejebog for, hvordan man kan lave fælles oplysningstiltag om andre relevante temaer.

    Status: Gennemføres efteråret 2018.

  • 1.2 Nye fagligheder i praksis

    I udviklingsspor 1.2 skal det undersøges, om det gør en forskel for henvisningsmønsteret til det ortopædkirurgiske ambulatorie, at der tilknyttes en fysioterapeut til Regionsklinik Øster Jølby.

    Ved at samarbejde med en fysioterapeut fra hospitalet er målet:

    1. at kunne minimere antal henvisninger til ortopædkirurgisk ambulatorium
    2. i højere grad kvalificere henvisningerne
    3. aflaste den praktiserende læge i Regionsklinikken i Øster Jølby ved at fysioterapeuten har selvstændige konsultationer.

     

    Forsøget er afgrænset til at omhandle skulder, knæ og ankel led symptomer.

    Formål: At få 50 patienter igennem en konsultation ved fysioterapeuten, og her igennem sikre at 85% af patienterne afsluttes af fysioterapeuten i en afprøvningsperiode på 11 uger.

    Status: Gennemført i foråret 2018.

  • 1.3 Delestillinger på lægeområdet

    Sporet har til formål at imødekomme aktuelle rekrutteringsudfordringer på Mors i forhold til speciallæger i almen medicin.

    Der arbejdes med at oprette delestillinger mellem hospitalet i Thisted og Regionsklinik Øster Jølby.

    Indsatsen skal ses som et forsøg på at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb, og samtidig skabe anderledes og attraktive stillinger, som forbedre rekrutteringsmulighederne og giver mulighed for ansættelse og efteruddannelse for de læger, der ansættes i delestillingerne.

    Status: Koncept for delestillinger er beskrevet - afventer besættelse af stilling.
  • 1.4 Omlægning af ambulante besøg

    Vi ved, at borgernes afstand til hospitalet påvirker deres fremmøde. Derfor har udviklingsspor 1.4 fået til opgave at afprøve videokonsultation som metode til at komme denne udfordring til livs.

    Der er udvalgt en målgruppe til pilotprojektet bestående af diabetespatienter i alderen 30-59 år. Denne patientkategori har omkring 3-4 årlige kontroller, hvor det vurderes, at mindst 2-3 af kontrollerne med fordel vil kunne foretages som en digital ambulant kontrol. Videoløsningen skal betragtes som et supplement til de fysiske kontroller på hospitalerne.

    Selve indsatsen har medfødt et større fokus på brugen af videoløsningen, som en del af fremtidig klinisk praksis. På sigt kan den samme løsning bruges på flere andre patienttyper og flere matrikler, og dermed spare borgerne for mange kilometer og timer på vejen.

     

    Status: Gennemført i foråret 2018.

  • 1.5 Regionsklinik Øster Jølby som uddannelsessted

    Det har i en årrække været udfordrende at tiltrække praktiserende læger til Thy og Mors. Derfor er det vigtigt, at skabe mulighed for at studerende kan få en fornemmelse af, hvad det vil sige at være læge i det område.

    Udviklingsspor 1.5 har til opgave at skabe rammerne for, at Regionsklinik Øster Jølby kan tage aktivt del i uddannelsesindsatsen ved at kunne tilbyde studerende, og sidenhen uddannelseslæger, et forløb i klinikken.

    Formålet: at Regionsklinikken skal kunne undervise medicinstuderende fra Aalborg Universitet,allerede fra efteråret 2018. Processen er dog gået hurtigere end forventet, så allerede i foråret 2018 var den første 6. semester studerende i et forløb i Regionsklinik Øster Jølby.

    Status: Gennemført - ny studerende tilknyttes efteråret 2018, ligesom der arbejdes på at kunne tilbyde KBU-læger forløb fra 2019.

  • 1.6 Samarbejde om de mest sårbare borgere

    Nye veje ønsker at sikre et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen for alle borgere. Men nogle borgere har brug for en ekstra hånd, og derfor har udviklingsspor 1.6 til opgave at identificere de mest sårbare borgere, for derigennem at kunne tilbyde dem en særlig koordineret indsats på tværs af sektorerne.

    Koordineringen skal være med til at sikre den bedst mulige hjælp til borgeren, og bedst mulig udnyttelse af sundhedsvæsnets ressourcer. 

    De mest sårbare borgere er ofte i kontakt med sundhedsvæsenet ad mange forskellig kanaler. Derfor ligger der en opgave i,at hjælpe borgeren i et samarbejde på tværs, hvor kommune, hospital og almen praksis bindes sammen, så vi i fællesskab hjælper med at øge borgerens livskvalitet og evne til at mestre eget liv.

    Formål: I første projektrul har indsatsen haft til formål at indhente nationale erfaringer og definere målgruppen og de behov, som kendetegner denne gruppe.

    Status: Arbejdet med foranalysen ventes at fortsætte i 2. rul.

     

  • 1.7 Familiens trivsel - barnets trivsel

    Morsø Kommune har igangsat projekt Familiens trivsel - Barnets trivsel, der har til formål at tilrettelægge en helhedsorienteret tværsektoriel indsats for sårbare familier i Morsø Kommune.

    Formål: at afdække potentialet i at koble regionale interessenter på det kommunale projekt, for derigennem at få erfaringer med at samarbejde på tværs af sektorer om sårbare familier.

    Status: Udviklingssporet er en kommunal foranalyse - arbejdet forventes igangsat i 2. rul

  • 1.8 Fælles kommunikation

    I forsøget på at skabe et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen er det væsentligt at sikre en hensigtsmæssig kommunikation på tværs af sektorerne.

    Udviklingsspor 1.8 har til opgave at lave en foranalyse af de udfordringer, der eksisterer, i forbindelse med de etablerede kommunikationssystemer.

    Til trods for at redskaberne og forudsætningerne for en hensigtsmæssig kommunikation er på plads, er det nemlig ikke altid ensbetydende med, at information flyder let og ubesværet.

    Projektgruppen for indsatsen har afholdt fokusgruppeinterviews med fagligfolk fra både hospital, almen praksis og kommune, for at samle ideer til, hvordan kommunikationsudfordringen løses tværsektorielt.

    Status: Udviklingssporet er en foranalyse, og det forventes, at der arbejdes med udviklingssporet i resultater efterfølgende, enten i de enkelte organisationer eller som del af 2. rul
  • 1.9 Min læge på video

    Visionen med Min læge på video er, at alle nordjyder har en digital adgang til almen praksis.

    Formålet er tosidet: et ønske om at give borgerne en mere fleksibel og lettere digital adgang til det nære sundhedsvæsen, og et ønske om at udnytte de sundhedsfaglige ressourcer mere rationelt - med særligt fokus på læger og mulighederne for en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Dermed kan der skabes nogle attraktive lægestilling, som potentielt kan fungere som et rekrutteringsparametre.

    Udviklingsspor 1.9 har fokus på at få erfaringer med organisatorisk integration af videokonsultationer i almen praksis med udgangspunkt i Regionsklinik Øster Jølby.

    En del af løsningen er etablering af brugervenlig IT-teknisk løsning samt afprøvning af forskellige tilbud, der inkluderer videokonsultationer (udbredelse af brug i udvalgte ”ordinære” konsultationer mv., samarbejde med specialister på video, samarbejde med kommunale sundhedsfaglige medarbejdere på video og meget mere).

    Se vejledningsvideo

    Status: Arbejdet fortsættes i 2. rul.

OPDATERET
19. oktober 2021

Du er her

  1. Forside
  2. Udviklingsspor
  3. 1. rul

Tilgængelighedserklæring

    Region Nordjylland, Patientforløb og Økonomi | Niels Bohrs Vej 30 | 9220 Aalborg Ø | Tlf. 29 43 11 24 | Træffetid: Mandag til torsdag 8-15.30, fredag 8-15 |